En ny Vise om Sulitjelma

Helene Ugland var en av arbeiderbevegelsens agitatorer og den eneste som klarte å holde et agitasjonsmøte i Sulitjelma, før fagbevegelsen ble etablert. Denne visa handler om hennes tur til Sulitjelma i 1898. Etter et udatert skillingstrykk fra Aktietrykkeriet i Trondhjem. Melodi er ikke oppgitt på trykket. Gjengitt i boka "to skilling for en sang. Folkelige viser i Nord-Norge", av Torunn Eriksen. Universitetsforlaget 1980.
(Digitalisert og tilrettelagt for internett av Kjell L. Olsen)

Ved Sulitjelma gruber man skulde gjøre streik,
skjønt det var nok saa mange, man alligevel for veik.
Naar frøken Ugland talte, de havde mod i bryst,
men da hun saa blev jaget, saa blev det atter tyst.

Hun sagde: hør arbeider, det har jo ingen nød,
de rige folk i landet skal nok faa skaffe brød.
For fire kroner dagen I slipper mer at gaa;
snart skal det blive paalæg, I sikkert det skal faa.

En arbeidsflok der tæller i flere hundreder
har jo, som enhver anden, sin frihed noksaa kjær.
Vi mere dagløn fordrer og mindre arbeidstid,
for det at gjennomføre er Ugland kommet hid.

Fra Hanken ned til Gigen, ogsaa til Furulund
den store nyhed spredtes i hast fra mund til mund:
en socialistisk kvinde der tale vil vor sag,
det gjælder kun at tage med værket rigtig tag.

Fra barake til barake en liste gik afsted
at tegne hver en vovhals, som vilde være med,
endel jo tænkte efter: vi vogte os vel bør,
vi kunde blive kattet, saa galt har jo hendt før.

Af broderfolkets sønner en mængde kattet blev
fordi de sine navne paa frihedslisten skrev.
Det hedte at de supet og maatte jages bort,
men drukkenskab paa værket man hader ei saa stort.

Bolagets funktionærer de tænkte nu som saa:
vi frøken Ugland fanger, thi dette ei maa gaa,
som vagt paa Jakobsbakken Lars spillemand kan staa,
en ladet bjørnerifle han med sig og kan faa.

Ved Grøndlid blev som vagtpost kapteinen stillet ud,
til de herrer ingeniører han skulde sende bud.
Med tro sit kald han røgted, han frygted jo for kat,
derfor med Argusøine han spedied dag og nat.

Men frøken Ugland trodsed de paabud som hun fik,
til Sulitjelma gruber den lange vei hun gik,
igjennom skov og elve hun maatte vade frem,
hun vidste at de vagtposter jo var nok saa slem.

Hav tak I ingeniører, kapteiner, spillemænd,
thi socialismens fører ei mer er i vor grænd;
thi den slags militære paa værket nu ei bo,
saa vist for socialismen I være faar i ro.

Tilsidst saa hør arbeider, drik kun dit brændevin,
hvad kan det skade værket du lever som et svin,
bolagets funktionærer generer du jo ei,
du er i din barakke, did gaa ei deres vei.

Og om saa galt skuld' hende du kom i deres vei,
saa løft da kun paa hatten, vær derfor ikke lei;
det brændevin du drikker, det har du selv betalt,
men naar du tænker efter saa er det jo forgalt.